Hvordan vælger jeg avlshunde, hvis jeg vil have hvalpe?
Hvis man gerne vil have et kuld hvalpe, så er der mange forskellige faktorer som spiller en vigtig rolle, når man skal vælge sine forældrehunde.
Først og fremmest er det vigtigt at vælge avlsdyr med et godt, stabilt og venligt temperament.
DKK har en god vejledning om opdræt fra A til Z
Opdrætssrestriktioner
For at hvalpene kan stambogsføres i Dansk Kennel Klub skal visse avlsrestriktioner overholdes.
Her gælder for lagottoen, at afkom kun kan stambogsføres, såfremt begge forældre før parring har en officiel HD-status registreret i Dansk Kennel Klub.
En hund med HD-grad D eller E kan undtagelsesvis benyttes til opdræt, hvis opdrætteren vurderer, at hundens samlede bidrag til racen vil være positivt. Opdrætsspartneren skal i så tilfælde altid være HD fri (grad A eller B – se under ”Sundhed”). Det tilrådes at opdrætteren kontakter Dansk Lagotto Klub inden en sådan parring.
Det skal desuden på behørig vis dokumenteres, at faderen til et hvalpekuld har normale testikler på normal plads (ikke er kryptorchid).
Opdrætssanbefalinger
Man kan få en særlig påtegnelse på hvalpenes stambog: ”Denne hunds opdræt er efter Dansk Lagotto Klubs og DKKs opdrætsanbefalinger”. For for at opnå dette, skal følgende være opfyldt af begge forældre til hvalpene:
- begge forældre skal før parring have HD-status A eller B registreret i DKK.
- begge forældre skal før parring have en officiel status for Juvenil Epilepsi for danske lagottoer registreret i DKK. Hvis sygdomme er påvist (hunden har genet fra begge forældre) må den ikke bruges til opdræt, mens bærere af sygdomme (kun ét gen) må parres med hunde, som ikke har genet for sygdomme. Hvis begge forældre er kendt fri for Juvenil Epilepsi bortfalder testkravet for afkommet, som herefter registreres som ”Fri grundet forfædrenes DNA-test”.
- begge forældredyr skal før parring være præmieret på en FCI/DKK anerkendt udstilling med mindst ”Very Good” eller være eksteriørgodkendt på et eksteriørarrangement.
- opdrætsdyrene skal gentestes forud for opdræt.
Om gentesten
Gentesten foretages ved en blodprøve, som sendes til et laboratorium i Tyskland (LABOKLIN). Her foretages en DNA analyse af blodet.
Det er vigtigt forud for besøget hos dyrlægen, at man køber en rekvisition på Dansk Kennel Klubs hjemmeside, den skal underskrives af dyrlægen når blodprøven udtages. Det er samtidig en accept af, at dyrlægen indberetter prøvesvaret til DKK så det kan registres under hunden på Hundeweb.dk.
I prøvesvaret fra laboratoriet fremgår der flere forhold.
Der angives for hver sygdom, hvordan arvegangen er. Den er for begge sygdomme og for pelsfejlen autosomal recessiv. Det betyder følgende:
Begge forældre er fri for det syge gen:
Alle hvalpe (afkom) er fri for genet og bliver ikke syge.
Den ene forældre er bærer (dvs. har 1 sygt gen og 1 normalt gen) og den anden er fri for det syge gen:
For hver hvalp er der 50% risiko for at få det syge gen og 50% chance for at få det raske gen. Det betyder rent statistisk at halvdelen af hvalpene vil blive bærere af det syge gen. Ingen af hvalpene vil blive syge af den pågældende sygdom eller blive glathåret, når man tale om furnishing.
Begge forældre er bærere (dvs. har et sygt gen og 1 normalt gen):
Denne kombination må ikke anvendes, da den rent statistisk vil give 25% syge hvalpe (eller hvalpe med glat hår, når man taler om furnishing), 50% bærere og 25% frie hvalpe.
Prøvesvaret
I prøvesvaret gennemgår laboratoriet resultaterne for hver sygdom der er testet for samt for genet for glat hår (furnishing).
Der vil stå om hunden er fri (homozygot for det raske gen).
Om den er bærer (heterozygot)
Eller om den er syg (homozygot for det syge gen – dette vil teoretisk kunne forekomme, hvis det er en ung hund der fx lider af LSD og først vil udvikle sygdommen ved en senere alder).
De fleste opdrættere tester for: Juvenil Epilepsi, Lagotto Storeage Disease og Furnishing.