Dansk Lagotto Klub

Specialraceklub for Lagotto Romagnolo under DKK

Begynderklip på Fyn - Langeskov 10. april 2021

Endelig fik vi gennemført klippekursus for begyndere på Fyn og Fyn var både fin ved ankomst - med solskin og med ekstra fine lagottoere , da vi tog til Jylland igen.

Grundet corona restriktioner ændrede vi kurset så fordelingen blev 4 på hver hold, og med en underviser/hjælper til 2 hunde.
Kortere tid, men mere intenst og med fokus på hvad der måtte ønskes fra ejer og i forhold til hvad de forskellige hunde var klar på. Information om hvad der kunne være godt at træne med for at komme godt videre.

Litzi var sød at stille et fantastisk lokale til rådighed i hendes hjem ved Langeskov. Garagen var optimal til kurset, som var blevet delt. Der var forsyninger og god plads til hunde og når vi skulle holde pauser - dem var der ellers ikke var mange af, da vi alle var fuldt optaget. Det var fantastisk at mødes med alle hundene, som altid er så forskellige, både af udsende, farver, pels og mentalitet...alle med logerne haler og godt humør.

Birthe og jeg takker Fyn for en dejlig modtagelse, og glæder os meget til at komme tilbage. Det var en dejlig inspirerende dag. Vi er klar på at arbejde videre. Pelsen vokser ud igen, og filter er der som altid nok af, så der er altid noget at tage fat på. En lagotto med det dejlige rustikke look.

Dorthe Sveigaard Jensen