Dansk Lagotto Klub

Specialraceklub for Lagotto Romagnolo under DKK

TBC og TDC i Brøndbyskoven


I dag lørdag den 9. Oktober 2021 lod solen sine stråler skinne gennem bøgetræernes løv i Brøndbyskoven. 15 ivrige Lagottoer mødtes kl 11 til TBC. Denne gang var 6 nybegyndere tilmeldt. De blev indviet i de indledende øvelser i det at søge trøfler.
De mere erfarne hunde var hurtigt på banerne, som allerede var blevet sat op af hjælpsomme ejere. Undervejs byttede vi baner.
Som ny øvelse fik hundene lov at gå langs skovstien, hvor der på forhånd var lagt et par “dummies” med stykker af ægte schweiziske bourgognetrøfler. Denne øvelse var en solo gåtur, tavs og uden kommandoer.
Efter en velfortjent frokostpause var der opsat 2 CDC baner til fri afbenyttelse. Der fulgte en opfordring til selv at træne denne disciplin hjemme - med henvisning til klubbens hjemmeside for de nærmere detaljer i sporten.
Der blev mulighed for at købe nye farvede trøffelkegler med skruelåg. Alt blev udsolgt på kort tid, så en efterbestilling bliver afsendt.
Alt i alt en rigtig dejlig dag, som fungerede fint også takket være hjælpsomhed og god teamånd.
De bedste hilsner
Aktivitetsudvalget Sjælland