Dansk Lagotto Klub

Specialraceklub for Lagotto Romagnolo under DKK

Indtryk fra Hund i Fokus

Hurra, endelig kunne vi mødes til Lagotto i Fokus – under DKKs Hund i Fokus. Det kunne ikke have været bedre: længe ventet certifikatudstilling i klubregi og generalprøve på CdC-trøffelsøg på bane.

Fredag blev området på Vilhelmsborg bygget op til udstilling og CdC-baner. Karina fra Fyn og Linda fra Jylland indlogerede sig på campingpladsen. Den svenske delegation kom også forbi fredag, så de havde set de skønne omgivelser, hvor vi befandt os.

Lørdag startede med morgenhygge og velkomst til udstillere. Fantastisk med tørvejr, som holdt hele dagen. Der var svensk fremmøde og folk fra Sjælland, Fyn og Jylland. Dejligt med så bred opbakning til både udstilling og CdC.

Der skal lyde stor tak skal lyde til alle hjælpere og ringsekretær Helle Røndrup. Udstillingsdommerne Kim Bay og Helle Dan satte den rette stemning, og hjalp nye godt i gang – fornøjeligt og professionelt gennemført.

Selma blev Dansk junior champion - se billedet af hende med rosetten her nedenfor.

Elisabeth Hartmann var til eksteriørbedømmelse med Como, der fik bedømmelse Excellent og godkendt. Billederne taler for sig selv, og stemningen på dagen var skøn.

Resultaterne kan ses her: Formiddag med dommer Kim Bay
Eftermidagen med dommer Helle Dan
 

Tak til alle for en god dag !!