Dansk Lagotto Klub

Specialraceklub for Lagotto Romagnolo under DKK

CdC er en forkortelse for "Concours de Cavage" den internationale betegnelse for trøffelsøgningssport på bane. Dansk Lagotto Klub er nu ved at introducere CdC som organiseret hundesport i Danmark. Konkurrencereglementet er indsendt til DKK til godkendelse. Det kan læses her


CdC Randers 22. maj

22. maj, Hyggedag i Randers med CdC på programmet

-reportage af Dorthe Sveigaard

I forbindelse med holdtræning Randers, er der en lørdags samling. Denne bød 22. maj på CdC hvor Rune Richtendorff var indbudt til at agere dommer, så der kunne laves en autentisk træningsdag med konkurrencebaner og bedømmelser.

5 hunde fra holdtræningen: Alba, Enzo, Dixie, Terkel og Cocco var klar, og så kom der 5 tilmeldinger:  Como, Molly og Bella fra Nordjylland og Vilma og Otto fra Sjælland -  alle medbragte ejere der var spændt på hvad der skulle ske og hvordan der kunne præsteres på dagen.

Otto kom tidligt fra Sjælland, så Gitte og Jens var med til lidt morgenmad sammen med Rune og Catja, til vi alle mødtes kl. 9.

Jeg, Dorte S., bød velkommen og lavede briefing om dagens program. Ilse præsenterede sig. Hun er vores regnskabsfører i DLK og træner, og vi informerede kort om de trænings rutiner vi havde arbejdet med de 3 gange op til denne lørdag.

CdC banerne blev derefter uddelt, nogle ved anvisning, og for hanner og tæver ved lodtrækning hver for sig. Hvalpe/unghunde skulle starte og da der var en af hvert køn, så var der placering for disse på bane 1 og 2.

Så var der opvarmning efter Ilses anvisninger, og arbejdet med point/attack og omkring – hvorefter hver især kom videre til træningsbane for at lave markering uden at aktivere ”gravemaskinen” for hæftigt.

Der blev derefter benyttet en bane til at præsentere lagottoerne for duften af konserveret trøffel og bolde, det gik mega godt – og man var så klar til hver især at kommer over til CdC med 6 markeringer på en bane og banebedømmelse. Rune og Ilse registrerede opsamlingerne og alle blev filmet af Rune, så hver især kan evaluere på kritik og dagens arbejde efterfølgende – luksus og stort arbejde som vi takker for.

Formiddagen forsvandt for hurtigt, og bedømmelserne trak ud, da alle var omhyggelige og fik god tid med kritik. Ved 12 tiden tog Claus og Catja over for Ilse som skrivere, og ved 13 tiden blev der holdt frokost.

Lige inden frokost og efter tog enkelte deltagere hjem, og resten blev og overværede Rune på CdC bane med Asti, hvor Claus og Catja var dommere/skrivere. De blev dagens hurtigste, og vi fik set hvordan banen kan bruges anderledes. På bane 3 manglede der at blive fundet en trøffel, og der kunne Asti sørge for der ikke blev glemt en bold. Rune tog så en bane med Cocco, for at prøve håndtering af anden hund, ret spændende at se hvordan håndtering gøres forskelligt og resultatet deraf.

Afrunding på dagen -  vi er simpelthen klar igen, det var hyggeligt, sjovt, lærerigt og mega motiverende og aktiverende for hundene på et relativt lille område- 5x5 meter- sæt i gang. Du kan læse mere og følge med her på Dansk Lagotto Klubs hjemmeside, for hvad der rør sig for CdC og vi håber at I har lyst til at være med  og mødes til CdC samlinger i fremtiden, både via TBC og klubbens arrangementer.

Håber vi ses snart igen – og om ikke før, så på Vilhelmsborg den 28. august, hvor Dansk Lagotto klub sammen med Hund i Fokus samles og  holder sin første konkurrence med CdC.


CdC Randers maj 2021 (fotos: Claus Lidbjerg & Dorthe Sveigaard)