Dansk Lagotto Klub

Specialraceklub for Lagotto Romagnolo under DKK

Kommissorium for trøffeltræningsudvalg

 

For at arbejde for racens arbejdshunde kvaliteter og genetiske dispositioner, har Dansk Lagotto Klub et trøffelsøgningsudvalg.

DLKs trøffeltræningsudvalg indsamler viden og erfaringer fra andre lande mht. trøffeltræning, trøffeljagt og trøffelsport og udvalget arbejder med at udvikle træningsmetoder og i samarbejde med DKK danne grundlaget for en kommende dommeruddannelse og trøffelsport i samarbejde med DKK.

Trøffeltræningsudvalgets opgaver er

  • at udvikle metoder til trøffeltræning og trøffeljagt
  • at samle og udvikle træningsmateriale og metoder til fællestræning på tværs af landetat
  • bistå bestyrelsen i henvendelser om trøffeltræning i klubben
  • at rådgive bestyrelsen i udarbejdelse af en kommende dommeruddannelse og beskrivelse af reglement for trøffelsporten i samarbejde med DKK at foreslå og rammesætte trøffeljagt og rejser for klubben medlemmer

​​​​​​​Trøffelsøgningsudvalgets sammensætning

Trøffelsøgningsudvalget udpeges af bestyrelsen og består af tre-fem medlemmer. DLKs bestyrelse er repræsenteret i trøffelsøgningsudvalget med mindst ét medlem. TU konstituerer sig selv

Et bestyrelsesmedlem koordinerer og formidler kontakten mellem udvalget og bestyrelsen

Udvalgets medlemmer bør besidde viden og erfaring i arbejdet med trøffeltræning og trøffeljagt.

TU fastsætter selv sin mødeaktivitet og er ansvarlig for det tildelte budget

TU holder ikke kontinuerlige møder og skriver ikke referater. Udvalget bruger klubbens hjemmeside til udviklingsarbejdet. Bestyrelsen orienteres løbende på bestyrelsesmøder under nyt fra udvalgene

Kontakt til trøffelsøgningsudvalget

Kontakt etableres direkte fra medlemmer eller bestyrelse via udvalgets mailadresser eller via telefon.

Orientering om trøffelsøgningsudvalgets arbejde

Trøffelsøgningsudvalget orienterer om arbejdet til klubbens bestyrelse, på klubbens hjemmeside og til trøffelarrangementer gennem året.

Informationer og orienteringer fra trøffelsøgningsudvalget indgår i formandens beretning på klubbens generalforsamling.

Dansk Lagotto Klubs trøffeltræningsudvalg

Senest opdateret maj 2020