Dansk Lagotto Klub

Specialraceklub for Lagotto Romagnolo under DKK

Kommissorium for opdræts- og sundhedsudvalget

For at arbejde for racens forsatte sundhed, mentalt og fysisk, har Dansk Lagotto Klub et sundhedsudvalg.

DLKs sundhedsudvalg følger udviklingen af lagottoracens fysiske og mentale sundhed og kommer med forslag til at fastholde og fremme racens sundhed

Sundhedsudvalgets opgaver er

  • at indhente oplysninger om evt. sundhedsmæssige problemer og indstille forslag til eventuelle handlinger overfor DLKs bestyrelse 
  • at rådgive bestyrelsen i sundhedsspørgsmål vedr. opdræt og i forhold til etiske regler for opdræt af lagotto romagnolo i Danmark i henhold til FCIs regelsæt
  • at behandle henvendelser fra bestyrelsen og klubbens medlemmer om racens sundhed.  
  • at bistå bestyrelsen i formidling af informationer om lagotto romagnolo-racens mentale og fysiske sundhed
  • at indhente oplysninger vedr. specifikke opdræts- og sundhedsspørgsmål fra faglige instanser herunder DKK’s sundhedsudvalg
  • at behandle eventuelle dispensationsansøgninger fra DKK vedr. gældende sundheds- og avlsrestriktioner

Sundhedsudvalgets sammensætning

Sundhedsudvalget godkendes af bestyrelsen og består af tre - fem medlemmer. DLK’s bestyrelse er repræsenteret i sundhedsudvalget med mindst ét medlem. SU konstituerer sig selv. 

Et bestyrelsesmedlem koordinerer og formidler kontakten mellem udvalget og bestyrelsen

Udvalgets medlemmer bør besidde faglig eller andre kompetencer, der gør dem i stand til at vurdere og behandle sundhedsaspekter hos racen lagotto romagnolo.

SU fastsætter selv sin mødeaktivitet og er ansvarlig for et evt. tildelt budget.

Efter hvert møde skives referat, som sendes til Dansk Lagotto Klubs mailboks. 

Kontakt til sundhedsudvalget 

Kontakt etableres direkte fra medlemmer eller bestyrelse via sundhedsudvalgets mailadresse

Ved henvendelser fra bestyrelsen påføres i særlige tilfælde, hvis der ønskes hastebehandling. 

Orientering om sundhedsudvalgets arbejde

Sundhedsudvalget lægger beslutningsreferater ud og orienterer om arbejdet på klubbens hjemmeside. Ved afslutning af møder sendes en kort meddelelse til klubbens bestyrelse om dagens tema.  Materiale til hjemmesiden skal godkendes af bestyrelsen inden det videreformidles til webredaktør.

Informationer og orienteringer fra sundhedsudvalget indgår i formandens beretning på klubbens generalforsamling.

Dansk Lagotto Klubs sundhedsudvalg 

Senest opdateret maj 2020