Dansk Lagotto Klub

Specialraceklub for Lagotto Romagnolo under DKK


Bestyrelsen modtager undertiden henvendelser fra lagotto-interesserede, som gerne vil høre om racen og også gerne vil møde en Lagotto. For bedre at kunne imødekomme denne interesse og fremme lagotto-aktivitet rundt om i landet ønsker klubben at danne et netværk, der kan varetage opgaven i samarbejde med Dansk Lagotto Klub. 

Vi kalder det lagotto-ambassadører. For at blive lagotto-ambassadør skal du være indforstået med, at dit mobilnummer og din mailadresse offentliggøres på klubbens hjemmeside.      

Er det noget for dig at blive lagotto-ambassadør

Dansk Lagotto Klub søger lagottofolk, som kunne have lyst til at få besøg af en måske kommende lagottoejer.

Lagottoen er en ”lille hunderace” i Danmark. Mange falder for racen og vil gerne før køb “have en Lagotto i hænderne” og høre om hverdagen med en Lagotto.

For at imødekomme behovet for at stifte bekendtskab med racen, håber Dansk Lagotto Klub at få kontakt til lagottofolk, som kunne have lyst til ind i mellem at åbne deres hjem og tage imod besøg af lagotto-interesserede. 

Vi håber at få kontakt til lagottoejere rundt om i landet, så der kan blive et netværk, der dækker hele landet. 

Hvis du har lyst til at blive lagottoambassadør, hører vi meget gerne fra dig. Det eneste, der kræves er imødekommenhed, fortællelyst og en skøn Lagotto i huset. Det er nemt og kan forhåbentlig føre til nogle gyldne lagottoøjeblikke for nuværende og kommende ejer. 

Hvis du er interesseret, håber vi, du vil henvende dig til os på kontakt@dansklagottoklub.dk