Dansk Lagotto Klub

Specialraceklub for Lagotto Romagnolo under DKK

Klippekursus med Anna Pettersson i Holte

Lørdag den 5. september 2020

Klokken 10.00 - 16.00

Deadline for tilmelding: lørdag den 15. august 2020 

Kurset passer med DKK udstillingen i Ballerup 19. - 20. september 2020

 Deltagerantallet er max. 8 

Kurset henvender sig både til begynderen og den øvede klipper, og til de der er interesserede i udstilling og i hverdagsklip.

Dansk Lagotto Klub afholder klippekursus i Holte med Anna Pettersson som instruktør.
Anna Pettersson har opdrættet lagottoer siden 2004 og er gerne omgivet af otte eller flere Lagottoer i sin flok på en gård ved Veksø i Sverige under kennelnavnet Gillenias.
Anna har undervist i Lagotto-klip i mange år og senest i 2019 afholdt et klippekursus i USA. Undervisningen stater med information om basal pleje af Lagottoen, og om hvordan den skal se ud ifølge racestandarden, og hvordan den skal klippes, så den ser racetypisk ud. Der er også demonstration og råd om sakse, klippemaskiner, ørepleje mv. og ikke mindst om hvordan man får sin hund til at stå stille på klippebordet.
Derefter vil I kunne prøve selv under Annas kyndige instruktion. Kurset henvender sig både til begynderen og den øvede klipper og både til de der er interesserede i udstilling og i hverdagsklip.

"Som lærer er Anna meget inspirerende, og man får altid nye fif med hjem. Anna gør det svære lidt lettere”, siger Anne Mette Dons, Lagotto-mor til to, som har været på flere af Anna’s kurser i Sverige."

Kurset afholdes påRudersdalsvej 24 2840 Holte.
Vi skal være i en opvarmet dobbelt garage.

For at få bedst muligt udbytte af dagen skal din hund være godt luftet af og have en ren, tør pels, som er fri for filt.

Husk:

  • klippebord med galge, samt saks(e) og kam.
  • mad og drikke til dig selv og din lagotto, klubben giver kaffe/te og et stykke brød

Kurset koster 550 kr. for medlemmer af Dansk Lagotto Klub.
Kurset koster 750 kr. for ikke-medlemmer, som bedes indbetalt på klubbens aktivitetskonto i SparNord Bank reg.nr. 9282 konto nr. 4578310865 eller på MobilePay 15 11 12  ved tilmelding. Husk at oplyse dit navn og medlemsnummer.

Alle lagottoer er velkomne, men medlemmer har fortrinsret.

Tilmelding er bindende og kan ske ved mail til Anne Mette Dons:  mdons@dadlnet.dk

I din mail oplyser Du: Dit navn, din hunds navn og dit mobilnummer. Dit mobilnummer skal vi bruge i tilfælde af force majeure på dagen. Du får selvfølgelig dine penge tilbage, hvis vi bliver nødt til at aflyse kurset.

OBS: Din hund skal være vaccineret og have en udvidet hundeforsikring for at deltage i klippekurset! se mere "HER".

Vært på dagen er Anne Mette Dons

Hun kan træffes på: mobil 40 44 42 45 eller på mdons@dadlnet.dk