Dansk Lagotto Klub

Specialraceklub for Lagotto Romagnolo under DKK

Lagottoens sundhed

 

Lagottoen har historisk set været en sund og rask race og vi oplever i dag stadig kun få sundhedsproblemer i racen. På denne siden gennemgås de sygdomme som pt er kendte hos lagottoen.

Forebyggelse af disse sygdomme behandles seriøst hos opdrættere og derfor ses der heldigvis kun en meget lav forekomst af disse sygdomme. Det er nemlig muligt via et seriøst test arbejde forud for parringen af to hunde, at undgå at hvalpene får disse sygdomme (læs evt. mere om testarbejdet under overskriften ”Opdræt”).

Som hvalpekøber skal man altid bede om at se test certifikaterne fra både hvalpenes mor og far. Resultaterne kan også ses på Hundeweb.dk, så hvis opdrætteren kun har moderens certifikater, så skal de kunne fremvise faderens testresultater på Hundeweb.dk.

HD

Den første sygdom der gennemgås er hofteledsdysplasi eller HD, som den oftest kaldes i daglig tale. Det er en tilstand hvor hundens lårbenshoved ikke er fint og rundt som det bør være, men i stedet bliver mere fladt, så det ikke passer ind i hofteskålen. Tilstanden kommer i forskellige grader fra A til E. En hund vurderes som fri for HD hvis dens hofter er grad A eller B, mens graderne C til E angiver stigende sværhedsgrader af tilstanden, således at grad E er de mest syge/ deforme hofter. Tilstanden vurderes ved en røntgenundersøgelse når hunden er min. 1 år gammel.

Flere faktorer kan indvirke på om en hund udvikler HD:

  • Hundens genetik
  • Foderets sammensætning (det skal sikres at hvalpen ikke vokser for hurtigt i de første 1-1½ år af dens liv).
  • Træningsintensitet og -varighed

Dansk Lagotto Klub anbefaler at kun hunde med grad A eller B anvendes i avlen.


Juvenil Epilepsi

Man har opdaget en særlig form for epilepsi (ungdomsepilepsi), der første gang blev set i en lagotto i 2002. Sygdomme viste sig at være arvelig (genetisk) og genet blev fundet i 2007.

Arvegangen er autosomal recessiv, hvilket betyder at en hund skal have genet fra både sin far og sin mor, for at kunne udvikle sygdomme.

Hvis en hvalp har fået genet fra begge sine forældre, så vil symptomerne kunne vise sig allerede ved 5 – 9 ugers alderen. Symptomerne vil være kramper. Symptomerne kan dog opstå for første gang selv om hunden er blevet 1-2 år eller endda ældre.

Heldigvis ved man nu hvordan sygdomme nedarves og derfor kan man ved at teste forældrehundene undgå at hvalpene får sygdomme. Man skal som opdrætter derfor teste sine avlshunde og hvis den ene har genet for juvenil epilepsi, så skal man parre den med en hund, der ikke har genet. Så vil hvalpene ikke udvikle sygdommen.

Lagotto Storage Disease (LSD)

Denne sygdom er en progressiv neurologisk sygdom, som giver ataxi dvs. koordinationsforstyrrelser (hunden har svært ved at styre sine bevægelser).

De første symptomer viser sig når hunden er mellem 4 måneder og 4 år. Der vil oftest ses adfærdsændringer såsom rastløshed, depression og aggression tillige med koordinationsforstyrrelserne, der gradvist bliver værre og værre. Ofte vil man vælge at aflive en sådan hund på grund af de alvorlige symptomer.

Link til film med lagotto med LSD her.

Denne sygdom er også arvelig og arvegangen er også her autosomal recessiv. Så en hund skal have genet fra begge sine forældre for at udvikle sygdomme. Også her skal opdrætteren teste sine avlshunde og hvis avlshunden er bærer af denne sygdom, må den udelukkende parres med en hund som er testet fri for LSD genet. Så kan man være sikker på, at hvalpen ikke udvikler denne sygdom.

Furnishing

En lagottos pels skal være tæt og krøllet med uldagtig struktur. Det er et af racens helt særlige kendetræk.

Der findes enkelte lagottoer med afvigende pelskvalitet, oftest glat med enten kort eller langt hår. Dette er ikke en sygdom, men tilstanden er absolut uønsket hos lagottoen og en alvorlig fejl ifølge racestandarden.

Man ved at arvegangen for denne tilstand er autosomal recessiv og det vil igen sige, at for at en hund skal få den glatte pels, så skal den have genet for glat pels fra begge sine forældre.

For at genet giver den korrekte krøllede pels, så taler man om at det skal være Furnished (deraf tilstandens navn). Er genet ikke furnished, så giver det den uønskede glathårede pels.

Igen tester man her forældredyrene og opdrætteren skal sikre sig, at der aldrig parres to hunde der begge er bærere af det recessive gen.