|
UDFLUGTEN til KALØ SLOTSRUIN
 Se, da jeg var alderspræsident på UDFLUGTEN til KALØ SLOTSRUIN, har jeg følt mig inspireret og forpligtet til at skrive et lille referat.
Der var slet ingen tvivl: Lige fra morgenstunden styrtede mine mennesker rundt for at finde tøj til vandretur og for at smøre madpakker. VI SKULLE PÅ SKOVTUR. HURRA!
Jeg kunne se, at der også blev tænkt på mig, for der blev lagt både ekstra gode hapser og en flaske vand i rygsækken.
Ind i bilen! Jeg elsker at køre i bil. Specielt når vi ender ved skov og strand. Det gjorde vi nu ikke lige med det samme. Nej. Vi holdt ind på en stor P-plads, hvorfra jeg ikke kunne se ret meget.
Men da jeg kom ud i det fri, kom den store overraskelse:
 Ni af mine halvbrødre og –søstre kom også ud på pladsen! Jeg hørte at vores mennesker talte om Kalø Slotsruin og at det var et fantastisk vejr, at gå en tur i. Og nogle var skam også kommet fra både Fyn og Sønderjylland. Men jeg var nu ligeglad med, hvor de var kommet fra, nu skulle vi bare have snorene af og i gang!
Vi havde knap gået 10 meter før den første bror sprang i et dejligt mudderhul J og han var vist lige nyvasket hjemmefra! Ih, hvor det lugtede godt!
Nu gjaldt det bare om at komme først ud over dæmningen til Kalø. Hu hej, hvor det gik. Og så var der vand på begge   sider. Man er vel ikke italiensk vandhund kun af navn. Nej også af gavn, skulle det vise sig. Vi lavede hurtigt konkurrencer om, hvem der kunne løbe stærkest, og hvem der kunne svømme længst ud, og om hvem der skulle bestemme!
Og i øvrigt var der en ekstra sød halvsøster, enormt sød var hun. Det hørtes at hun have været i løbetid for ikke så længe siden. Men mon ikke jeg ved mere om den sag? Hendes ”mor” var nu ikke så glad for alt det kæresteri, og MIN ”mor” halede i mig af alle kræfter og satte mig i snor, alt for meget. Nå men lige bortset fra det, så havde vi en rigtig, rigtig hundefantastisk tur.
Ude på ruinen fortalte Jens Ove os hele slottets historie på få minutter. Alle menneskene drak noget af små glas, og vi fik ingenting!  tilbage ved P-pladsen spiste de alle sammen deres medbragte frokost. Nogle var så heldige at der faldt lidt godt ned fra bordet! 
Bagefter gik vi endnu en tur. Denne gang i skovkanten og langs med vandet. Nu kunne vi bade igen, og det gjorde vist nok rigtig mange af os.
Birgit have sendt Jens Ove hjem for at lave kaffe og for at stille alle farmors lækkerier på fade.
Der var 4 forskellige slags skønne kager, kringle, vandbakkelser fyldt med flødeskum, ++ 2 kager, min ”mor” ikke kendte navnet på. Jeg tror hun nød det rigtig meget. Hun snakkede da fortsat om de lækre ting, på hjemturen i bilen!
 Men Ak, ovenstående ved jeg kun, fordi mine voksne snakkede om det i bilen. Vi firbenene måtte blive i bilerne. Men skidt med det. For det havde jo været en dejlig dag og nu var vi faktisk også ”lidt” trætte.
Tak til alle dem, der havde lavet sådan en skøn tur for os. (hvor vi faktisk fik lov til det meste!!!)
Kærlig hilsen fra Bruno Lagotto.
 
| 
